HØRECAFE

Torsdag den 24. oktober, kl. 14:30 – 16:00

Mødested: Skt. Knudsvej 36, 1. sal, Frederiksberg

På caféen vil der være mulighed for at møde og få en snak med andre, der har høreproblemer, udveksle erfaringer og for at møde medlemmer af lokalafdelingens bestyrelse. Du vil endvidere kunne få indsigt i, hvad der kan gøres på høreområdet og hvor du kan hente hjælp, hvis der skulle opstå problemer. En god mulighed for at få inspiration til dagligdagen med et høreproblem.

Alle er velkomne til at deltage og få en god snak over en kop kaffe.

Tilmelding på telefon: 6148 7330 eller via mail: Frederiksberg@hoereforeningen.dk

Gratis

FOREDRAG: LÆR AT LEVE MED TINNITUS

Torsdag den 31. oktober, kl. 19:00 - 21:00

Mødested: Skt. Knudsvej 36, 1. sal, Frederiksberg

Tinnitus rammer alle aldersgrupper: De unge, de erhvervsaktive, førtidspensionisterne, de ældre og de gamle. Fælles for mange af dem, som får tinnitus er, at de bekymret spørger sig selv: Hvordan kan jeg leve med det? Kan jeg passe mit arbejde? Skal jeg sygemelde mig? Kan jeg være der for min familie og venner? Bliver jeg skør? Hvad hvis det bliver værre? Derfor er der ikke noget at sige til, hvis nogle vælger at opsøge dyre, alternative behandlinger fremfor at benytte sig af de gode, gratis og professionelle tilbud i offentligt regi. I jagten på kuren er der mange, som kommer til at føle sig fanget i en tilsyneladende håbløs situation, hvor tinnitus fylder det meste og dræber livsglæden.

Heldigvis er der meget at gøre for at få tinnitus til at fylde mindre, så glæden ved livet kan fylde mere.

Hvordan man kan lykkes med det, vil psykolog Anne-Mette Mohr fortælle om på dette foredrag. Her vil hun komme ind på, hvorfor tinnitus opstår, hvordan tinnitus opleves, psyko-sociale reaktioner på tinnitus og hvordan man kommer godt videre. Anne-Mette vil også komme ind på samspillet mellem tinnitus og høretab – et tinnitus forværrende samspil, som ofte overses, især hvis man er i den erhvervsaktive alder.

Foredraget henvender sig til tinnitusplagede personer i alle aldre og til deres omgivelser.

Deltagelse er gratis.


Tilmelding på telefon: 6148 7330 eller via mail: Frederiksberg@hoereforeningen.dk

KOM OG BLIV KLOGERE PÅ, HVORDAN DU KAN UNDGÅ FALD OG HOLDE DIG AKTIV SOM ÆLDRE

Tid: 10.00 - 14.00
Dato: Lørdag d. 2. november 2024

Sted: Bülowsvej 3A, 1870 Frederikberg C

Program:

10.00 - 11.00: Teori omkring balance og fald

11.00 - 12.00: Træning for at undgå at falde – praktisk

12.00 - 12.30: Frokost

Vi sørger for sandwich og vand.

12.30 - 13.30: Træning for at komme op fra gulvet – praktisk

13.30 - 13.45: Hvis uheldet er ude – hvad gør jeg så?

13.45 - 14.00: Opfølgende spørgsmål og afslutning

Undervisningen varetages af Fysioterapeut og klinikejer Mikael Stopa Kristensen

Deltagelse gratis for medlemmer - maks. 16 deltagere.

Tilmelding er nødvendig. Kontakt via mail frederiksberg@hoereforeningen.dk eller telefon 6148 7330 for at sikre din plads.

Kom og vær med til en informativ og aktiv dag, der kan hjælpe dig med at bevare din selvstændighed og sikkerhed!

VI SPISER SAMMEN

Torsdag den 21. november kl. 13.00-15.00
Mødested: Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, Frederiksberg     

Høreforeningen Frederiksberg inviterer til hyggeligt samvær og fællesskab over en god frokost, hvor der vil være lejlighed til at hygge med andre i godt selskab.
Alle er velkomne.

Max 25 deltagere.
Tilmelding:  frederiksberg@hoereforeningen.dk eller pr. telefon 6148 7330 senest den 11. november

Gratis for medlemmer - ikke medlemmer: pris kr. 50

Drikkevarer for egen regning.

NYTÅRSKUR

Lørdag den 25. januar, kl. 13:00 - 15:00
Mødested: Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg 

Deltag i en hyggelig nytårskur, hvor vi ønsker hinanden godt nytår. Til arrangementet vil der blive serveret let tapas, kager og bobler.

Til kuren har vi inviteret Frederiksberg Senior Orkester, som kommer og underholder med let jazz og klassisk musik. Ulf Nordlund, som er daglig leder af orkesteret, har mange års erfaring som leder af forskellige orkestre. Orkesteret, som går under navnet ”Så længe vi lever”, fokuserer ifølge Ulf Nordlund på at spille klassisk musik og jazz, så det er behageligt at høre på, uanset om der er mange eller få instrumenter.

Max. 30 deltagere. Deltagergebyr:  kr. 75

Tilmelding kan ske på tlf.  61487330 eller på mail: Frederiksberg@hoereningen.dk senest den 11. januar 2025. Samtidig med tilmeldingen beder vi om indbetaling af deltagergebyr på mobile pay 28266048 (Annette Paulsen) med angivelse af navn på deltagere eller via bankoverførsel til Danske Bank 1551 -  10224853.

ÅRSMØDE

Lørdag den 22. februar, kl. 11:00 – 14:00     Mødested:  KUBE, Dirch Passers Alle 4, Frb

På årsmødet vil bestyrelsen aflægge beretning, og der vil være nyvalg til bestyrelsen.

Dagsordenen for mødet vil være iflg. vedtægterne.

Der vil blive udsendt separat indkaldelse med årsberetning pr. e-mail til de medlemmer, hvor vi kender mailadresserne. Såfremt man ønsker at få tilsendt indkaldelsen pr. post, bedes man venligst kontakte bestyrelsen på telefon 6148 7330. Der vil som vanlig være skrivetolk til stede.

Mødet afsluttes med en let frokost. Deltagelse i årsmødet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Tilmelding til spisning skal dog ske via e-mail på mailadressen: Frederiksberg@hoereforeningen.dk eller telefon 6148 7330 senest den 10. februar.

Kalender