Vedtægter

 
 

VEDTÆGTER FOR HØREFORENINGEN

§ 1 Foreningens navn og hjemsted

Stk. 1 Foreningens navn er Høreforeningen.

Stk. 2 Høreforeningens hjemsted er den til enhver tid gældende adresse for Høreforeningens sekretariat.

§ 2 Foreningens formål

Interessevaretagelse:

Stk. 1 Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Høreforeningen søger såvel centralt som lokal indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har.

Forebyggelse og støj:

Høreforeningen arbejder for at nedsætte eller helt forhindre risici for høreskader i forbindelse med støj på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen og i fritiden.

Støtte og information:

Høreforeningen arbejder på at informere om ørets sygdomme, høreproblemer, hjælpemidler m.v. samt på at støtte medlemmerne i at håndtere tilværelsen som høreskadet/hørehandicappet.

Stk. 2 Høreforeningen kan deltage i økonomiske aktiviteter til fremme af formålet og til fordel for medlemmer.

Stk. 3 Høreforeningen udgiver det/de af Hovedbestyrelsen fastlagte medlemsblad(e). Høreforeningen opretter og driver en hjemmeside www.hoereforeningen.dk.

§ 3 Medlemmer

Stk. 1 Som medlem af Høreforeningen kan optages enhver person/familie med interesse for foreningen og dens arbejde.

Stk. 2 Ind- og udmeldelse af Høreforeningen sker ved henvendelse til en lokalafdeling, direkte til sekretariatet eller via Høreforeningens hjemmeside.

Stk. 3 Tilknytning til en lokalafdeling vil, hvis ikke andet oplyses ved indmeldelse, ske i forhold til oplyst bopælskommune. Medlemmet kan kun være tilknyttet én lokalafdeling.

Ønskes tilknytning til en anden lokalafdeling end den, som følger af bopælskommunen, eller ønskes der ikke tilknytning til en lokalafdeling skal dette oplyses ved indmeldelse eller senere ved skriftlig henvendelse til sekretariatet.

Ved flytning overføres medlemmet til lokalafdeling for fremtidig bopælskommune medmindre andet oplyses.

Stk. 4 Alle medlemmer har på lige vilkår adgang til at deltage i alle lokalafdelingers arrangementer eller i tværgående arrangementer m.v.

Stk. 5 Familiemedlemskab kan tegnes. Ved familiemedlemskab forstås et medlemskab omfattende ægtefæller, fast samlevende personer samt evt. hjemmeboende børn af disse. Ønskes sådant medlemskab skal det oplyses ved indmeldelse. Det skal ved indmeldelsen oplyses, hvilke(n) person(er) medlemskaberne omfatter.

Et personmedlemskab kan til enhver tid ændres til et familiemedlemskab ved indbetaling af kontingentdifferencen uden ændring af kontingentperioden.

Stk. 6 Virksomhedsmedlemskab kan tegnes af en organisation eller virksomhed. Virksomhedsmedlemskab er ikke omfattet af en tilknytning til en lokalafdeling og giver ikke stemmeret.

Stk. 7 Støttemedlemskab kan tegnes af alle, som vil støtte Høreforeningens arbejde.

Støttemedlemskab er ikke omfattet af en tilknytning til en lokalafdeling og giver ingen stemmeret.

Stk. 8 Høreforeningens sekretariat fører medlemsregister over samtlige medlemskaber jfr. § 3 stk. 1 - 7.

Sekretariatet udarbejder en opgørelse over antal personmedlemskaber jfr. § 3, stk. 1 samt familiemedlemskaber jfr. § 3, stk. 5 samt opgør antal delegerede pr. lokalafdeling. Opgørelsen udsendes med indkaldelsen til Landsmøde jfr. § 6.

§ 4 Eksklusion af medlemmer

Stk.1 Eksklusion af medlemmer kan gennemføres enten på en lokalafdelings årsmøde eller ved et Hovedbestyrelsesmøde. Ved eksklusion på en lokalafdelings årsmøde fungerer Hovedbestyrelsen som appelinstans som beskrevet nedenfor.

Stk.2 Medlemmer, som modarbejder lokalafdelingens eller Høreforeningens interesser, virksomhed og formål kan ekskluderes af årsmødet med 2/3 af tilstedeværende stemmeberettiges stemmer. Forslag til eksklusioner forelægges på årsmødet. Det medlem, som ønskes ekskluderet, orienteres ved udsendelse af brev med oplysning om eksklusionsforslagets objektive grundlag. Den pågældende opfordres til at deltage i årsmødet.

Etablerede eksklusioner kan appelleres for Hovedbestyrelsen af det ekskluderede medlem senest 1 måned før et hovedbestyrelsesmøde. Appelfristen er 3 kalendermåneder efter årsmødets beslutning om eksklusion. Appel skal indeholde alle objektive og subjektive indsigelser. Den ekskluderede skal i appel meddele, hvorvidt han/hun vil møde i Hovedbestyrelsen med partsindlæg og evt. bisidder.

Hovedbestyrelsens afgørelse er endelig.

Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan gennemføre eksklusion af medlemmer, som modarbejder Høreforeningens interesser, virksomhed eller formål. Forslag til eksklusioner skal meddeles det pågældende medlem med begrundelse senest 14 dage før hovedbestyrelsesmødets afholdelse med tilbud om at give møde evt. med bisidder og forelægge et partsindlæg. Et ekskluderet medlem har ret til at søge en afgørelse af eksklusionen ændret på det efterfølgende ordinære landsmøde, alternativt domstolene. Ved appel til landsmødet er landsmødets afgørelse endelig.

§ 5 Kontingent

Stk.1 Landsmødet fastsætter størrelsen af Høreforeningens kontingenter, herunder fordeling af indkomne kontingenter mellem Høreforeningen centralt og lokalafdelingerne.

Landsmødet kan bemyndige Hovedbestyrelsen til at regulere kontingentet i landsmødeperioden.

 

Stk. 2 De fastlagte kontingenter er enhedskontingenter dækkende for Høreforeningens samlede aktiviteter såvel centralt som lokalt.

Sekretariatet afregner kontingentandele til lokalafdelingen med landsmødets beslutninger herom.

Stk. 3 Der kan ikke opkræves lokale kontingenter.

§ 6 Landsmødet

Stk. 1 Landsmødet er Høreforeningens øverste myndighed.

Stk. 2 Ordinært landsmøde indkaldes af Hovedbestyrelsen hvert 4. år i ulige år og afholdes inden udgangen af juni.

Indkaldelse sker ved bekendtgørelse på hjemmesiden, i medlemsbladet og ved brev eller mail til lokalafdelingerne med et varsel på mindst 8 uger og ed angivelse af tid, sted og dagsorden. Endelig dagsorden med forslag til behandling udsendes senest 14 dage før Landsmødets afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på mødet, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 4 uger, før Landsmødet afholdes. Forslag til behandling på Landsmødet kan alene fremsættes gennem lokalafdelingerne, en delegeret, Hovedbestyrelsen eller formandskabet.

Forslag, som modtages efter udløbet af 4-ugers fristen, kan kun behandles, hvis landsmødet tillader dette med 2/3 deles flertal.

Landsmødet vælger dirigent og referent samt afgør selvstændigt alle spørgsmål om Landsmødets formelle gyldighed.

Stk. 3 Landsmødet består af 1 delegeret pr. påbegyndt 100 medlemmer fra hver aktiv eller samkørt lokalafdeling jfr. § 17 stk. 2. Hver af de delegerede deltager med 1 stemme.

Foruden de delegerede fra lokalafdelingerne deltager medlemmer af Høreforeningens Hovedbestyrelse med stemmeret.

Antal delegerede opgøres på grundlag af antal personmedlemmer jfr. § 3, stk. 1 og antal familiemedlemskaber jfr. § 3, stk. 5.

Familiemedlemskaber tæller i opgørelsen for 2 medlemmer. Opgørelsen udarbejdes pr. den 1. 3 måneder før landsmødets afholdelse. I forbindelse med ekstraordinært landsmøde udarbejdes opgørelsen sammen med indkaldelsen.

Stk. 4 Dagsorden for ordinære landsmøder skal mindst indeholde følgende punkter:

 1. Valg af dirigent(er)

2. Beretning fra Hovedbestyrelsen om Høreforeningens virksomhed siden

 seneste ordinære landsmøde

3. Behandling af politiske indsatsområder/mærkesager

4. Fremlæggelse af økonomi

5. Fastsættelse af politikker for honorering af tillidsvalgte for den kommende landsmødeperiode

6. Behandling af indkomne forslag

7. Fastsættelse af og fordeling af kontingent

8. Valg af landsformand

9. Valg af næstformand

10. Valg af kritisk revisor

11. Eventuelt

Stk. 5 Personer, som ønsker at opstille til valg af formand og næstformand, skal meddele dette til Hovedbestyrelsen senest 4 uger før landsmødets afholdelse.

Valgperioden for formand og næstformand er 4 år. Opstillingsberettiget er medlemmer af Høreforeningen med interesse for Høreforeningens arbejde.

Den, som opstiller til formandsposten, må forinden valgets afholdelse erklære sig indforstået med, at Hovedbestyrelsen forhandler honoraraftalen indenfor landsmødets forud fastlagte overordnede rammer.

Stk. 6 Landsmødet er beslutningsdygtigt, når det er indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne, jfr. § 6 stk. 2. Beslutninger som ikke vedrører Høreforeningens vedtægter træffes ved simpelt flertal jfr. dog § 20 og 21.

Stemmeafgivning på landsmødet kan kun finde sted ved personligt fremmøde.

Stk. 7 Over forhandlingerne føres referat, som underskrives af dirigenten og landsformanden og tilstilles lokalafdelingernes formænd.

Stk. 8 Medlemmer har ret til, for egen regning, at overvære landsmødet, uden tale- og stemmeret. Landsmødet kan efter indstilling fra Hovedbestyrelsen meddele medlemmer taleret på landsmødet.

 Hovedbestyrelsen kan, når forholdene tilsiger det, begrænse antallet af medlemmers adgang til landsmødet. Hovedbestyrelsen kan invitere  ikke-medlemmer til at overvære landsmødet med eller uden taleret.

Stk. 9 Ekstraordinært landsmøde holdes på begæring af et flertal i Hovedbestyrelsen eller mindst 1/3 af de delegerede til seneste landsmøde eller deres suppleanter, hvis den delegerede er gået af i landsmødeperioden.

Indkaldelsen skal i så fald ske senest 14 dage efter modtagelse af begæringen med et rimeligt varsel, der dog ikke kan overstige 2 måneder og med angivelse af dagsorden.

Det ekstraordinære landsmøde afholdes efter samme principper og regler med hensyn til beslutningsdygtighed, stemmeafgivelse m.v., som er gældende for ordinære landsmøder.

§ 7 Hovedbestyrelsen

Stk. 1 Hovedbestyrelsen består af minimum 12 og max 15 medlemmer, hvoraf 10 medlemmer er valgt i regionerne blandt lokalafdelingernes bestyrelsesmedlemmer. Der vælges 2 Hovedbestyrelsesmedlemmer pr. region for en periode på 4 år. Der vælges endvidere 2 - 4 suppleanter til Hovedbestyrelsen pr. region.

Formand og næstformand er fødte medlemmer af Hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsen kan beslutte at supplere Hovedbestyrelsen med op til 3 medlemmer, der kan supplere kompetencerne i Hovedbestyrelsen.

Medlemmer af Hovedbestyrelsen er indforstået med, at Høreforeningen fast bringer deres portræt, navn, adresse, tlf.nr. og e-mail på Høreforeningens hjemmeside. Informationerne må endvidere bruges i foreningsøjemed samt i medlemsbladet ”Hørelsen” efter behov.

Stk. 2 Alle lokalafdelinger i en region har mulighed for at opstille kandidater til regionens repræsentanter i hovedbestyrelsen.

De delegerede i hvert regionsområde vælger 2 hovedbestyrelsesmedlemmer og 2-4 suppleanter, der repræsenterer regionsområdet, hvori de pågældende er valgt. Suppleanterne vælges i prioriteret rækkefølge.

Valget afholdes af lokalafdelingerne i regionen og meddeles landsmødet.

Stemmeafgivning kan kun finde sted ved personligt fremmøde blandt de delegerede på det regionale møde, hvor valget finder sted. De siddende HBmedlemmer har også stemmeret.

Meddelelse om de valgte hovedbestyrelsesmedlemmer og suppleanter skal foreligge i sekretariatet 4 uger før landsmødet.

Lokalafdelingerne i regionen kan i landsmødeperioden foretage yderligere suppleringsvalg til Hovedbestyrelsen.

Ansatte i Høreforeningens sekretariat kan ikke vælges til ledelsesposter i Høreforeningens øverste ledelse.

Stk. 3 Ordinære Hovedbestyrelsesmøder afholdes 4-6 gange årligt.

Hovedbestyrelsen indkaldes af landsformanden.

Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4 Hovedbestyrelsen udøver den politiske og overordnede ledelse af Høreforeningen mellem landsmøderne, og hovedbestyrelsen bringer landsmødets beslutninger til udførelse.

Hovedbestyrelsens opgaver er:

• Opfølgning på mærkesager, strategier og handlingsplaner

• Budget og budgetopfølgning

• Investeringspolitik

• Ansættelse og afskedigelse af sekretariatsleder. Formandskabet samt leder af sekretariatet aftaler vilkår med redaktør

• Nedsættelse af faglige og andre udvalg, udpegning til disse og godkendelse af kommissorier

• Udpegning af eksterne repræsentationer

• Fastsættelse af honorarer m.v. til tillidsvalgte herunder formandskabet

• Virke som appelinstans i forbindelse med lokalafdelingers eksklusion af

medlemmer jfr. § 4, stk. 1

Stk. 5 Hovedbestyrelsens møder ledes af landsformanden eller i dennes fravær af næstformanden. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 dele af medlemmerne er til stede. Hvis et af regionsområdet valgt hovedbestyrelsesmedlem i landsmødeperioden ikke længere er lokalafdelingsbe- styrelsesmedlem eller lokalafdelingen bliver hvilende, mister medlemmet sit grundlag for at sidde i hovedbestyrelsen, og suppleanten fra det pågældende regionsområde indtræder i stedet. Suppleanter til

 Hovedbestyrelsen indtræder som fuldgyldige medlemmer for resten af landsmødeperioden, når et medlem af hovedbestyrelsen udtræder eller har længerevarende forfald, herunder orlov. Ved længerevarende forfald forstås i udgangspunktet forfald ved 3 på hinanden følgende møder.

 Hovedbestyrelsen beslutter, hvornår et forfald er længerevarende.

Stk. 6 Der udfærdiges referat af Hovedbestyrelsens mødevirksomhed. Referaterne skal foreligge inden for 14 dage fra mødernes afholdelse og tilstilles lokalafdelingernes formænd.

Stk. 7 Ekstraordinære Hovedbestyrelsesmøder afholdes, når landsformanden beslutter det, eller hvis 3 Hovedbestyrelsesmedlemmer begærer det.

Ekstraordinære Hovedbestyrelsesmøder indkaldes af landsformanden i overensstemmelse med HB’s forretningsorden.

§ 8 Formandskabet

Stk. 1 Formandskabet består af formand og næstformand. Formandskabet varetager den daglige ledelse af Høreforeningen og bringer landsmødets og hovedbestyrelsens beslutninger til udførelse.

Ved landsformandens længerevarende forfald eller fratræden i valgperioden indtræder næstformanden i landsformandens sted og HB konstituerer en ny næstformand.

§ 9 Udvalg

Stk. 1 Hovedbestyrelsen opretter til støtte for sit arbejde de nødvendige udvalg. Til varetagelse af en faglig kompetent udvikling af og information om Høreforeningens specialer etableres et antal centrale faglige udvalg. Andre udvalg etableres med henblik på løsning af fælles opgaver.

Medlemmer til de faglige udvalg udpeges af Hovedbestyrelsen blandt medlemmer med en særlig viden på det enkelte område og med interesse for dette. Udvalgene refererer til HB. Udvalgsformænd kan deltage med taleret på Hovedbestyrelsesmøder 1-2 gange om året.

Medlemmer til andre udvalg udpeges af Hovedbestyrelsen blandt interesserede medlemmer.

Udvalgene vælger en formand blandt medlemmerne af udvalget.

Stk. 2 Kommissorier for udvalgene godkendes af Hovedbestyrelsen.

Stk. 3 Hovedbestyrelsen kan, hvis der ikke længere er behov for et udvalg, nedlægge dette.

Stk. 4 Der kan etableres arbejdsgrupper til varetagelse af særlige tidsmæssigt afgrænsede opgaver.

§ 10 Regionale møder

Stk.1 Lokalafdelingerne i hvert regionsområde samles efter behov til drøftelse af fælles politiske interesseområder og erfaringsudveksling m.v.

Stk. 2 Lokalafdelingerne aftaler mødeledelse, indkaldelse samt mødeform i henhold til forretningsorden godkendt af Hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsesmedlemmerne fra det enkelte regionsområde har ansvaret for indkaldelse til de regionale møder.

Stk. 3 Lokalafdelingerne i den enkelte region forestår og afholder valg af 2 HBmedlemmer og 2-4 suppleanter forud for landsmødet. Antallet af stemmeberettigede i lokalafdelingen følger antal delegerede til landsmødet. HBmedlemmerne har også stemmeret.

Stk. 4 Møderne finansieres ved et af Hovedbestyrelsen tillagt budget for hvert regionsområde.

§ 11 Lokale afdelinger

Stk. 1 Der tilstræbes etableret en lokalafdeling i hver af landets kommuner.

Lokalafdelingerne fungerer indenfor Høreforeningens organisation og er undergivet de af Høreforeningen trufne beslutninger.

§ 12 Lokalafdelingens navn og område

Stk. 1 Lokalafdelingens navn er "Høreforeningen xxx Lokalafdeling", hvor "xxx" er navnet på den kommune, hvor lokalafdelingen hører hjemme.

Hvis lokalafdelingen er sammensat af flere kommuner, beslutter bestyrelsen i den sammenlagte lokalafdeling afdelingens navn.

Stk. 2 Lokalafdelingen dækker et geografisk område svarende til den kommune, som den er oprettet for. Hvis flere kommuner har fælles afdeling er området afgrænset af disse kommuners samlede arealer.

Stk. 3 Lokalafdelingen er en del af Høreforeningens organisation.

Stk. 4 Lokalafdelingen er undergivet de til enhver tid gældende vedtægter for Høreforeningen og de af Høreforeningen trufne beslutninger.

§ 13 Lokalafdelingens opgaver

Stk. 1 På det faglige område kan lokalafdelingens opgaver være at:

• Arbejde for at sikre høreskadede/hørehandicappede de bedste livsvilkår i kommunen.

• Sikre tilgængelighed for høreskadede/hørehandicappede overalt i kommunen

• Følge udviklingen på det sundhedsmæssige, undervisningsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige område og gå i dialog med lokale politikere med henblik på at finde de bedste løsninger for de høreskadede /hørehandicappede

• Følge udviklingen for tilbud om hjælpemidler og medvirke til de bedste løsninger for de høreskadede/hørehandicappede

• Indgå i samarbejdet i DH (Danske Handicaporganisationer) og her medvirke til at høreskadede/ hørehandicappedes problemer rejses i handicapråd og beskæftigelsesråd samt øvrige råd og nævn i kommunen

• Samarbejde med de øvrige lokalafdelinger i regionen og så vidt muligt deltage i regionsmøderne.

• Afgive indstillinger til DH om repræsentanter til råd og nævn i kommunen

Stk. 2 På fællesskabsområdet kan lokalafdelingens opgaver være at: Yde vejledning og afholde orienterende møder af folkeoplysende karakter og sociale sammenkomster alene eller sammen med andre lokalafdelinger eller på tværs af andre geografiske skel og i netværksgrupperinger.

Lokalafdelingens aktiviteter skal oplyses i Høreforeningens medlemsblad, på Høreforeningens hjemmeside og på lokalafdelingens egen hjemmeside, hvis afdelingen har en sådan. I tilfælde af, at deadline for medlemsbladet er overskredet, oplyses der om aktiviteterne på Høreforeningens hjemmeside og på lokalafdelingens eventuelle egen hjemmeside.

§14 Lokalafdelingernes økonomi

stk. 1 Lokalafdelingernes midler tilvejebringes dels ved tildelinger fra Høreforeningen dels ved modtagelse af private og offentlige midler direkte til Lokalafdelingerne. Lokalafdelingen er selvstændigt ansvarlig for de

tildelte og modtagne midler. Lokalafdelingen kan ikke forpligte Høreforeningen økonomisk.

Lokalafdelingen er en selvstændig økonomisk enhed og råder over de økonomiske midler de tildeles fra Høreforeningen og via offentlige og private midler, herunder arv, modtaget direkte.

Stk. 2 Såfremt det ikke er muligt at etablere en lokalafdeling i en kommune betegnes denne som hvilende.

Stk. 3 I hver lokalafdeling findes en medlemsfortegnelse med angivelse af valgte eller udpegede til tillidsposter.

§ 15 Bestyrelsen

Stk. 1 Lokalafdelingens bestyrelse vælges på årsmødet jfr. § 16. Bestyrelsen består af formand og mindst 2 og max 6 medlemmer. Bestyrelsen vælges for 2 år dog således, at halvdelen vælges i lige år og den anden halvdel i ulige år. Genvalg kan finde sted.

Nye bestyrelsesmedlemmer skal så vidt muligt gennemgå Høreforeningens kurser for bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og kasserer.

Det er ikke tilladt ægtefæller eller samboende at være henholdsvis formand og kasserer.

Medlemmer af bestyrelsen er indforstået med, at deres kontaktoplysninger (navn, evt. adresse, tlf. nr. og e-mail) optræder i medlemsbladet Hørelsen samt på Høreforeningens hjemmeside i forbindelse med et arrangement, som bestyrelsesmedlemmet er kontaktperson på. Formanden er derudover indforstået med, at dennes kontaktoplysninger bringes i aktivitetsoversigten i Hørelsen samt i oversigten over lokalafdelinger på Høreforeningens hjemmeside.

Såfremt formanden fratræder sin post i valgperioden påhviler det næstformanden at indkalde til nyt, konstituerende bestyrelsesmøde hurtigst muligt. Her skal bestyrelsen selv konstituere sig med en ny formand for perioden frem til næste årsmøde.

Stk. 2 Bestyrelsen udpeger 1 eller flere delegerede til landsmødet for 4 år i overensstemmelse med opgørelse fra sekretariatet jfr. § 3. Bestyrelsen udpeger 1-2 suppleanter for 4 år.

Stk. 3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de valgte repræsentanter er til stede. Afstemninger afgøres ved almindeligt flertal.

Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 4 Bestyrelsen leder lokalafdelingen mellem årsmøderne og udfører de opgaver, som følger af § 13 under iagttagelse af begrænsningerne i § 12, stk. 3 samt de opgaver, der følger af den vedtagne handleplan, jfr. § 16,

stk. 4. Bestyrelsen afholder det for opgavernes løsning nødvendige antal bestyrelsesmøder.

Én gang årligt afholdes et årsmøde jfr. § 16.

Stk. 5 Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden. Bestyrelsen fastsætter eventuelt selv sin forretningsorden.

Der udarbejdes et kort referat af bestyrelsens møder. Referater udsendes/offentliggøres i overensstemmelse med forretningsordenen.

Stk. 6 Ekstraordinære møder indkaldes af formanden eller mindst halvdelen af bestyrelsen med varsel, dagsorden og referat i overensstemmelse med forretningsordenen.

Stk. 7 Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet indsendes underskrevet af bestyrelsen og revisor med alle bilag i overensstemmelse med god regnskabsskik til sekretariatet senest den 1. april året efter regnskabsåret.

Stk. 8 Lokalafdelingens konti skal være oprettet som foreningskonti, og afdelingen skal have eget identificerbart nummer.

Stk. 9 Lokalafdelingen forpligtes ved sin underskrift af bestyrelsesformand og kasserer i forening. Bestyrelsen kan meddele prokura til en eller flere i bestyrelsen. Herunder adgang til netbank.

Stk. 10 Lokalafdelingen kan indgå gensidigt bebyrdende aftaler. Såfremt en enkelt aftale eller gensidigt bebyrdende aftale medfører en årlig forpligtelse for Lokalafdelingen på mere end kr. 50.000, skal der forinden indhentes Hovedbestyrelsens skriftlige godkendelse.

Stk. 11 Lokalafdelingen kan ikke direkte forpligte Høreforeningen økonomisk. Der påhviler ikke lokalafdelingens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

Stk. 12 Når et bestyrelsesmedlem fratræder sin post, skal alt materiale, der tilhører lokalafdelingen, overdrages til den fortsættende bestyrelse.

§ 16 Årsmødet

Stk. 1 Én gang årligt senest inden udgangen af februar måned afholder lokalafdelingen et årsmøde for alle lokalafdelingens medlemmer.

Årsmødet er åbent for alle interesserede. Det er kun medlemmerne i lokalafdelingen, der har tale- og stemmeret, men årsmødet kan beslutte at give gæster taleret.

Stk. 2 Ethvert medlem i lokalafdelingen har stemmeret til lokalafdelingens årsmøder. Hver deltager over 15 år i familiemedlemskabet har 1 stemme.

Øvrige medlemstyper f.eks. virksomhedsmedlemmer eller støttemedlemmer er ikke tilknyttet en lokalafdeling og har ikke stemmeret.

Stk. 3 Årsmødet indkaldes af bestyrelsen med et varsel på mindst 4 uger ved skriftlig meddelelse til samtlige af lokalafdelingens medlemmer, ved opslag i Høreforeningens blad og ved opslag på Høreforeningens hjemmeside.

Indkaldelsen skal indeholde forslag til dagsorden jfr. Stk. 4.

Formanden vælges på årsmødet. Hvis det ikke er muligt at vælge en formand, kan dirigenten suspendere mødet med henblik på at undersøge mulighederne for valg af formand. Mødet genoptages senest 1 måned efter, og medlemmerne orienteres skriftligt om dato og tid senest 1 uge før mødet genoptages.

Årsmødet vælger det nødvendige antal suppleanter til bestyrelsen for 1 år ad gangen.

Der vælges mindst 1 revisor og 1 revisorsuppleant for 1 år ad gangen.

Stk. 4 Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Godkendelse af dagsorden

3. Bestyrelsens beretning til godkendelse

4. Økonomi herunder godkendelse af regnskab m.v.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af formand (hvis denne er på valg)

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer

8. Valg af bestyrelsessuppleanter

9. Valg af revisor

10. Valg af revisorsuppleant

11. Godkendelse af handleplan

12. Udpegninger til DH og andre repræsentationer

13. Eventuelt.

Stk. 5 Forslag som ønskes behandlet på årsmødet skal skriftligt være afgivet til formanden for bestyrelsen senest 14 dage før årsmødets afholdelse.

I forbindelse med valg jfr. dagsordenens pkt. 6 tilstræbes en bred repræsentation.

Afstemninger afgøres ved almindeligt flertal.

Stk. 6 Der udfærdiges et kort referat af årsmødet. Referatet underskrives af formanden og dirigenten. Referatet formidles til lokalafdelingens medlemmer via lokalafdelingens hjemmeside eller på anden vis samt

sendes til Høreforeningens sekretariat.

Stk. 7 Ekstraordinære årsmøder indkaldes af formanden for bestyrelsen, hvis denne beslutter det eller 1/3 af samtlige af lokalafdelingens medlemmer forlanger det. Disse indkaldes med minimum 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til samtlige af afdelingens medlemmer og på Høreforeningens hjemmeside.

§ 17 Nedlæggelse og sammenkøring af lokalafdeling

Stk. 1 Lokalafdelingen kan nedlægges af Hovedbestyrelsen, hvis den ikke længere opfylder betingelserne i nærværende vedtægter dvs., at det ikke har været muligt at vælge en bestyrelse.

Hovedbestyrelsen kan endvidere nedlægge lokalafdelingen, hvis den modarbejder Høreforeningens formål og målsætninger eller dens virksomhed er i åbenbar modstrid med Høreforeningens vedtægter.

Ved nedlæggelse træffer Hovedbestyrelsen beslutning om medlemmernes fremtidige tilknytning og formuens anbringelse.

Stk. 2 Samkøring kan etableres mellem både aktive og hvilende medlemmer.

Beslutning herom træffes af Hovedbestyrelsen på baggrund af. Hovedbestyrelsens beskrivelse af procedurer og krav til samkøring. En sådan tilladelse har gyldighed, indtil der er mulighed for at oprette selvstændige lokalafdelinger i én eller flere af de omfattede kommuner.

§ 18 Økonomiforhold

Stk. 1 Høreforeningens regnskabsår er kalenderåret

Stk. 2 Hovedbestyrelsen godkender årsregnskabet og udsender det til de lokale afdelinger.

Stk. 3 Hovedbestyrelsen fører tilsyn med Høreforeningens økonomi og er ansvarlig for udarbejdelse af budget for det kommende år.

Forslag til budgettet fra sekretariatet og udvalg skal foreligge i sekretariatets regnskabsafdeling senest den 1. september i året før budgetåret.

Budgettet forelægges af Hovedbestyrelsen for lokalafdelingerne, således at det kan fremlægges til godkendelse på et Hovedbestyrelsesmøde i sidste kvartal i året forud for budgetåret.

Stk. 4 Landsformanden og næstformanden har prokura i Høreforeningen. Hovedbestyrelsen kan meddele HB-medlemmer og ansatte i sekretariatet prokura.

De, som er meddelt prokura, underskriver sammen to og to, hvoraf den ene skal være landsformanden, næstformanden, et HB-medlem eller leder af sekretariatet.

Prokura revideres efter afholdt Landsmøde.

For Høreforeningens forpligtelser hæfter alene Høreforeningens formue.

Stk. 5 Sekretariatets regnskabsafdeling fører regnskabet. Landsformanden fører sammen med Hovedbestyrelsen tilsyn med regnskabsførelsen.

Stk. 6 Høreforeningens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 7 Landsformanden og næstformanden tillægges honorar.

§ 19 Generelle bestemmelser om valg og beslutningsflertal

Stk. 1 Hvis intet andet er nævnt er følgende gældende:

▪ genvalg kan finde sted

▪ beslutninger træffes ved simpelt flertal

Stk. 2 Hvor valgperioden ikke er angivet, fastlægges den i forbindelse med valget.

§ 20 Ændring af Høreforeningens vedtægter

Stk. 1 Forslag til vedtægtsændringer forelægges for Landsmødet og kan vedtages med 2/3 af de afgivne, gyldige stemmer.

Stk. 2 Lokalafdelingerne kan ikke vedtage særlige vedtægtsbestemmelser for en lokalafdeling

§ 21 Ophævelse af Høreforeningen

Stk. 1 Forslag om ophævelse af Høreforeningen kan kun fremsættes på Landsmødet efter indstilling fra Hovedbestyrelsen, der forestår indkaldelse af Landsmødet jfr. § 6.

Forslaget skal efter behandling på Landsmødet udsendes til urafstemning blandt medlemmerne. For vedtagelse kræves 4/5 af de afgivne, gyldige stemmer. Hvert personmedlemskab har 1 stemme, og familiemedlemskaber har 2 stemmer jfr. § 3, stk. 1 og 5.

Fordeling af overskydende midler ved ophævelse af Høreforeningen skal efter Landsmødets beslutning gå til formål tilsvarende Høreforeningens.

Vedtaget på Høreforeningens Landsmøde 4.juni 2023

Gamle vedtægter

 § 1 Afdelingens navn og område  

Stk. 1                 Lokalafdelingens navn er "Høreforeningen xxx Lokalafdeling", hvor "xxx" er navnet på den kommune, hvor lokalafdelingen hører hjemme.  Hvis lokalafdelingen er sammensat for flere kommuner beslutter bestyrelsen i den sammenlagte lokalafdeling afdelingens navn.  

Stk. 2                 Lokalafdelingen dækker et geografisk område svarende til den kommune, som den er oprettet for. Hvis flere kommuner har fælles afdeling er området afgrænset af disse kommuners samlede arealer.  

Stk. 3                 Lokalafdelingen er en del af Høreforeningens organisation. Lokalafdelingen er en selvstændig økonomisk enhed og råder over de økonomiske midler de tildeles fra Høreforeningen og via offentlige og private midler, herunder arv, modtaget direkte.  

Stk. 4                 Lokalafdelingen er undergivet de til enhver tid gældende vedtægter for Høreforeningen og de af Høreforeningen trufne beslutninger.

 § 2 Opgaver

 Stk. 1                På det faglige område skal lokalafdelingen:  

•           Arbejde for at sikre høreskadede/hørehandicappede de bedste livsvilkår i kommunen.

•           Sikre tilgængelighed for høreskadede/hørehandicappede overalt i  kommunen

•           Følge udviklingen på det sundhedsmæssige, undervisningsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige område og gå i dialog med lokale politikere med henblik på at finde de bedste løsninger for de høreskadede/hørehandicappede

•           Følge udviklingen for tilbud om hjælpemidler og medvirke til de bedste løsninger for de høreskadede/hørehandicappede

•           Indgå i samarbejdet i DH (Danske Handicaporganisationer) og her medvirke til at høreskadede/hørehandicappedes problemer rejses i handicapråd og beskæftigelsesråd samt øvrige råd og nævn i kommunen.

•           Samarbejde med de øvrige lokalafdelinger i regionen og så vidt muligt deltage i regionsmøderne.

•           Afgive indstillinger til DH om repræsentanter til råd og nævn i kommunen

 Stk. 2                På fællesskabsområdet skal lokalafdelingen: Yde råd og vejledning og afholde orienterende møder af folkeoplysende karakter og sociale sammenkomster alene eller sammen med andre lokalafdelinger eller på tværs af andre geografiske skel og i netværksgrupperinger. Lokalafdelingens aktiviteter skal oplyses i Høreforeningens medlemsblad, på Høreforeningens hjemmeside og på lokalafdelingens egen hjemmeside, hvis afdelingen har en sådan. I tilfælde af, at deadline for medlemsbladet er overskredet, oplyses der om aktiviteterne på Høreforeningens hjemmeside og på lokalafdelingens eventuelle egen hjemmeside.

§ 3 Medlemmer

Stk. 1                 Medlemmer i lokalafdelingen er alle Høreforeningens medlemmer bosiddende i den/de kommuner, som lokalafdelingen dækker jfr. § 1. Medlemmet kan kun være tilknyttet én lokalafdeling. 

Stk. 2                 Medlemmer, som udtrykkeligt har tilkendegivet ønske herom, kan i stedet være tilknyttet en lokalafdeling udenfor bopælskommunen.

 Stk. 3                Ethvert medlem i lokalafdelingen har stemmeret til lokalafdelingens årsmøder. Hver deltager over 15 år i familiemedlemskabet har 1 stemme. Øvrige medlemstyper f. eks. virksomhedsmedlemmer eller støttemedlemmer er ikke tilknyttet en lokalafdeling og har ikke stemmeret.


Stk. 4                 Medlemmer, som modarbejder lokalafdelingens eller Høreforeningens interesser, virksomhed og formål kan ekskluderes af årsmødet med 2/3 af tilstedeværende stemmeberettiges stemmer. 

Stk. 5                 Forslag til eksklusioner forelægges på årsmødet. Det medlem, som ønskes ekskluderet, orienteres ved udsendelse af brev med oplysning om eksklusionsforslagets objektive grundlag. Den pågældende opfordres til at deltage i årsmødet.

Stk. 6                 Etablerede eksklusioner kan indankes for Hovedbestyrelsen af det ekskluderede medlem senest 1 måned før et hovedbestyrelsesmøde. Ankefristen er 3 kalendermåneder efter årsmødets beslutning om eksklusion jfr. i øvrigt ”Vedtægter for Høreforeningen”.

§ 4 Kontingent  

Stk. 1                 Medlemmer herunder familiemedlemskaber betaler efter landsmødets fastlæggelse heraf ét kontingent til Høreforeningen. Sekretariatet afregner kontingentandele til lokalafdelingen i overensstemmelse med landsmødets beslutninger herom.

Stk. 2                 Der kan ikke opkræves lokale kontingenter.

§ 5 Bestyrelsen  

Stk. 1                 Lokalafdelingens bestyrelse vælges på årsmødet jfr. § 6. Bestyrelsen består af formand og mindst 2 og max 6 medlemmer. Bestyrelsen vælges for 2 år dog således, at halvdelen vælges i lige år og den anden halvdel i ulige år. Genvalg kan finde sted. Nye bestyrelsesmedlemmer skal så vidt muligt gennemgå Høreforeningens kurser for bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og kasserer. 

 Det er ikke tilladt ægtefæller eller samboende at være henholdsvis formand og kasserer.

 Medlemmer af bestyrelsen er indforstået med, at deres kontaktoplysninger (navn, evt. adresse, tlf. nr. og e-mail) optræder i medlemsbladet Hørelsen samt på Høreforeningens hjemmeside i forbindelse med et arrangement, som bestyrelsesmedlemmet er kontaktperson på. Formanden er derudover indforstået med, at dennes kontaktoplysninger bringes i aktivitetsoversigten i Hørelsen samt i oversigten over lokalafdelinger på Høreforeningens hjemmeside.

 Såfremt formanden fratræder sin post i valgperioden påhviler det næstformanden at indkalde til nyt, konstituerende bestyrelsesmøde hurtigst muligt. Her skal bestyrelsen selv konstituere sig med en ny formand for perioden frem til næste årsmøde.

 Stk. 2                Bestyrelsen udpeger 1 eller flere delegerede til landsmødet for 4 år i overensstemmelse med opgørelse fra sekretariatet jfr. ”Vedtægter for Høreforeningen” § 3. Bestyrelsen udpeger 1-2 suppleanter for 4 år.

Stk. 3                 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de valgte repræsentanter er til stede. Afstemninger afgøres ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 4                 Bestyrelsen leder lokalafdelingen mellem årsmøderne og udfører de opgaver, som følger af § 2 under iagttagelse af begrænsningerne i § 1, stk. 3 samt de opgaver, der følger af den vedtagne handleplan, jfr. § 6, stk. 3. Bestyrelsen afholder det for opgavernes løsning nødvendige antal bestyrelsesmøder.
Én gang årligt afholdes et årsmøde jfr. § 6.

Stk. 5                 Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden. Bestyrelsen fastsætter eventuelt selv sin forretningsorden.    Der udarbejdes et kort referat af bestyrelsens møder. Referater udsendes/offentliggøres i overensstemmelse med forretningsordenen.

Stk. 6                 Ekstraordinære møder indkaldes af formanden eller mindst halvdelen af bestyrelsen med varsel, dagsorden og referat i overensstemmelse med forretningsordenen.

Stk. 7                 Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet indsendes underskrevet af bestyrelsen og revisor med alle bilag i overensstemmelse med god regnskabsskik til sekretariatet senest den 1. april året efter regnskabsåret.

 Stk. 8                Lokalafdelingens konti skal være oprettet som foreningskonti, og afdelingen skal have eget identificerbart nummer.  

 Stk. 9                Lokalafdelingen forpligtes ved sin underskrift af bestyrelsesformand og kasserer i forening.  Bestyrelsen kan meddele prokura til en eller flere i bestyrelsen. Herunder adgang til netbank.  

Stk. 10               Lokalafdelingen kan indgå gensidigt bebyrdende aftaler. Såfremt en enkelt aftale eller gensidigt bebyrdende aftale medfører en årlig forpligtelse for Lokalafdelingen på mere end kr. 50.000, skal der forinden indhentes Hovedbestyrelsens skriftlige godkendelse.

 Stk. 11              Lokalafdelingen kan ikke direkte forpligte Høreforeningen økonomisk.     Der påhviler ikke lokalafdelingens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

Stk. 12               Når et bestyrelsesmedlem fratræder sin post, skal alt materiale, der tilhører lokalafdelingen, overdrages til den fortsættende bestyrelse.

 § 6 Årsmødet  

Stk. 1                 Én gang årligt senest inden udgangen af februar måned afholder  lokalafdelingen et årsmøde for alle lokalafdelingens medlemmer.  Årsmødet er åbent for alle interesserede. Det er kun medlemmerne i  lokalafdelingen, der har tale- og stemmeret, men årsmødet kan beslutte at give gæster taleret.  

Stk. 2                 Årsmødet indkaldes af bestyrelsen med et varsel på mindst 4 uger ved skriftlig meddelelse til samtlige lokalafdelingens medlemmer, ved opslag i Høreforeningens blad og ved opslag på Høreforeningens hjemmeside. Indkaldelsen skal indeholde forslag til dagsorden jfr. Stk. 3.

Formanden vælges på årsmødet. Hvis det ikke er muligt at vælge en formand, kan dirigenten suspendere mødet med henblik på at undersøge mulighederne for valg af formand. Mødet genoptages senest 1 måned efter, og medlemmerne orienteres skriftligt om dato og tid senest 1 uge før mødet genoptages.

Årsmødet vælger det nødvendige antal suppleanter til bestyrelsen for 1 år ad gangen.

Der vælges mindst 1 revisor og 1 revisorsuppleant for 1 år ad gangen.  

Stk. 3                 Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:  

1.  Valg af dirigent 
2. Godkendelse af dagsorden
3. Bestyrelsens beretning til godkendelse     
4. Økonomi herunder godkendelse af regnskab m.v.
5. Indkomne forslag
6. Valg af formand (hvis denne er på valg)
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af bestyrelsessuppleanter
9. Valg af revisor 
10. Valg af revisorsuppleant
11.  Godkendelse af handleplan
12. Udpegninger til DH og andre repræsentatione
13. Eventuelt.  

Stk. 4                 Forslag som ønskes behandlet på årsmødet skal skriftligt være afgivet til formanden for bestyrelsen senest 14 dage før årsmødets afholdelse. I forbindelse med valg jfr. dagsordenens pkt. 6 tilstræbes en bred repræsentation.   Afstemninger afgøres ved almindeligt flertal.

Stk. 5                 Der udfærdiges et kort referat af årsmødet. Referatet underskrives af formanden og dirigenten. Referatet formidles til lokalafdelingens medlemmer via lokalafdelingens hjemmeside eller på anden vis samt sendes til Høreforeningens sekretariat.

Stk. 6                 Ekstraordinære årsmøder indkaldes af formanden for bestyrelsen, hvis denne beslutter det eller 1/3 af samtlige lokalafdelingens medlemmer forlanger det. Disse indkaldes med minimum 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til samtlige afdelingens medlemmer og på Høreforeningens hjemmeside.

§ 7 Ændring af vedtægter

Stk. 1                 Nærværende vedtægter er standardvedtægter gældende for samtlige lokalafdelinger.

Vedtægterne kan alene ændres af landsmødet efter fremsættelse af forslag herom, dog kan ændring af lokalafdelingens navn i § 1, stk. 1 gennemføres af lokalafdelingen. Landsmødet orienteres om sådanne ændringer.

§ 8 Nedlæggelse af lokalafdelingen

Stk. 1                 Lokalafdelingen kan nedlægges af Hovedbestyrelsen, hvis den ikke længere opfylder betingelserne i nærværende standardvedtægter d.v.s., at det ikke har været muligt at vælge en bestyrelse. 
Hovedbestyrelsen kan endvidere nedlægge lokalafdelingen, hvis den modarbejder Høreforeningens formål og målsætninger eller dens virksomhed er i åbenbar modstrid med Høreforeningens vedtægter.
Ved nedlæggelse træffer Hovedbestyrelsen beslutning om medlemmernes fremtidige tilknytning og formuens anbringelse. Formuen skal dog tilgå i et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

 Vedtaget på Høreforeningens Landsmøde den 25. – 26. maj 2019.